FANFARE

Meny

Fanfare er et uavhengig forlag. Fanfare har gitt ut både litteratur, musikk, film og tidsskrift.

Mogata 11B
0464 Oslo


Forlegger
Synne Øverland Knudsen
synne@fanfare.as

Vi tar ikke imot henvendelser om prosjekter per telefon. Manus og prosjekter sendes til: prosjekt@fanfare.as.

Maildialog del 3/3

Siste del av maildialogen mellom forfatter Lea Marie Løppenthin og oversetter Amalie Kasin Lerstang. Samtalen fortsetter på torsdag på Bruun–Larsen!

fra: Lea Løppenthin
til: Amalie Kasin Lerstang

Jamen jeg brugte så lang tid på at forsvare stakkels Homeland overfor alle mulige anklager om racisme hver gang jeg fortalte nogen at jeg elskede det, det var i perioden hvor jeg så sæson 1-3, i sommer og det tidlige efterår. Jeg synes det var et meget fint og nuanceret portræt af både Brody og hans Al Queda-læremester Abu Nazir. Og ikke mindst Brody-familien, f.eks. Jessica the Wife. Og et meget kritisk blik på den amerikanske administration og på CIA. Og så altså Carrie, som var en fin person at lære at kende efter jeg selv blev diagnosticeret bipolær.

Jeg tror ikke, jeg har forhindret så mange terrorangreb som Carrie, men jeg kunne godt forstå hendes ild-agtige vilje og så pludselige svaghed og tvivl, og dårligt timede forelskelse. Ikke at det kun er et bipolære træk, slet ikke, hun rummede netop det hele, både sit arbejde og sin sygdom som sammenfiltrede størrelser. Men i fjerde sæson er både hendes sygdom og hendes menneskelige fjender blevet så unuancerede. Så bytter den pakistanske efterretningstjeneste f.eks. hendes medicin ud med et meget kraftigt hallucinerende stof, så hun er både ved at dø og at blive fyret. Dét har den onde sorthårede-barbie Tasneem fra efterretningstjenesten sat i værk, for hun støtter Haqquani, Al-Queda terroristen, som CIA er på jagt efter, men som holder Saul Berenson som gidsel og f.eks. lænker ham til væggen i sit soveværelse, så Saul må sidde og lytte til Haqquani og hans kone dyrke hed genforeningssex.

Ak, jeg har ikke hørt de podcasts som du nævner. Det vil jeg gerne gøre.

Min egen podcast kom sig af at jeg blev interviewet af den samme journalist to gange, først til nyhedsmagasinet Føljeton, i et meget langt, personligt og fjollet interview i kølvandet på Marts er bedst.

https://foljeton.dk/15006/lea-marie-loeppenthin-interview

(Søren Pind er den danske justitsminister, stor fan af Ronald Reagan)

Derefter interviewede han mig i radioen til portrætprogrammet Det Næste Kapitel, som varer to timer.
http://www.radio24syv.dk/programmer/det-naeste-kapitel/14056730/lea-marie-loppenthin-det-forste-mode-1/
http://www.radio24syv.dk/programmer/det-naeste-kapitel/14057065/lea-marie-loppenthin-det-andet-mode-2/

Alt den interview-tid gav mig bare lyst til at interviewe tilbage, så nu prøver jeg det lidt. Der er kun to interviews indtil videre: https://leasvaerelse.podbean.com/

Hey, kan godt forstå crush på peberfrugt !! Den kan smage SÅ forskelligt, alt efter hvordan man tilbereder den. Den kan blive så sød! Og det lyder prima med ost og brød på pande :) Meget rustikt. Jeg kan helt klart bedst lide at lave mad på pande, ovn er stadig lidt alien for mig. Du er stadig i Frankrig, ikke?

Oh, jeg svarer lidt sent her til morgen fordi jeg har været ude og løbe, (og fordi jeg bliver ved med at lave om i mit brev til dig) jeg skal flyve til Berlin i eftermiddag, og sidde dernede og skrive lidt. Det er et værelse jeg lejer af en dansk pige, jeg boede også i det i september, det er et godt sted hos en sød roommate i Kreuzberg. I weekenden kommer min kæreste og bor der lidt med mig, han bor i Sheffield, i Nordengland normalt, så det glæder jeg mig MEGA til.

KH Lea

fra: Amalie Kasin Lerstang
til: Lea Løppenthin

Jeg på en ting som på en måte handler om det hverdagslige, i alle fall om hverdag:

Du i den nye teksten til Mars er best, som er et essays eller en tekst fra «Det materielle liv», at en som ikke har fast hver dag må finne opp sin egen rutine, slik at det svarer til institusjonene rundt en. Hvordant legger du selv opp arbeidsdagene dine? (jeg lurer selv på hvordan det best kan la seg). Hvordan gikk skrivingen av Mars er best til?

Ser fram til å snakke mer i Oslo! Nyt Berlin i mellomtida!

fra: Lea Løppenthin
til: Amalie Kasin Lerstang

Hæ, det er meget forskelligt. Jeg prøver på ikke at stå for sent op i hverdagene, ikke senere end kl 9. Så arbejder jeg nogle gange hjemme på mit værelse og nogle gange mit kontor, som jeg deler med 9-10 venner og bekendte, som heller ikke har noget fast arbejde, andre forfattere; men også fotografer m.m.

Marts er bedst blev tildels skrevet på mit kontor, tildels i min seng, om natten. I forår 2015. Det var en heftig tid! Min seneste bog, Panser, blev skrevet noget langsommere, og ovre længere tid. Til gengæld havde den så også tre genrer: Drama, prosa og brev. Jeg kunne godt tænke mit at skrive en bog nu MEGET langsomt, i EN form.

Ift Duras-genskrivningen kom den sig nok af, at jeg tænker meget på det at skrive som en slags husførelse; varetagelsen af livet og det liv der er omkring én. Omvendt tænker jeg på husførelsen, eller det at leve og bo et sted, som en slags skrift: noget, der på en gang kræver tålmodighed og vedholdenhed, opfindsomhed og kærlighed. Man skal få hænderne og øjnene til at arbejde sammen. Og munden, den må man også tage med i overvejelserne.

Kh L, snart skal jeg boarde, jeg sidder i lufthavnens lavpris-gate , «F»

fra: Amalie Kasin Lerstang
til: Lea Løppenthin

«Omvendt tænker jeg på husførelsen, eller det at leve og bo et sted, som en slags skrift: noget, der på en gang kræver tålmodighed og vedholdenhed, opfindsomhed og kærlighed. Man skal få hænderne og øjnene til at arbejde sammen. Og munden, den må man også tage med i overvejelserne.»

<3
Jeg gir Lea siste ord her!

Håper Berlin er topp!

fra: Lea Løppenthin
til: Amalie Kasin Lerstang

Nu er jeg i Berlin , spiser gnocchi , drikker rødvin , er ikke fit til at skrive mere ❤

God aften til jer ❤❤❤

Relaterte nyheter

Flere nyheter