FANFARE

Meny

Fanfare er et uavhengig forlag. Fanfare har gitt ut både litteratur, musikk, film og tidsskrift.

Mogata 11B
0464 Oslo


Forlegger
Synne Øverland Knudsen
synne@fanfare.as

Vi tar ikke imot henvendelser om prosjekter per telefon. Manus og prosjekter sendes til: prosjekt@fanfare.as.

Hvad synes du om «evighed», Amalie ?

Del 2/3 av maildialogen mellom forfatter Lea Marie Løppenthin og oversetter Amalie Kasin Lerstang.

fra: Amalie Kasin Lerstang
til: Lea Løppenthin

Ja, der har du en ting som forsvinner i oversettelse; den doble betydningen av «os» på dansk. Valgene man tar i en oversettelse, blir jo også alltid et valg vekk fra noe osv.

«Hvem ved om evigheden ikke alligevel findes her hos os.» – det finnes også en insisterende bønn i den setningen for meg, og kanskje en trøst, at evigheten skal være her hos oss, og ingen andre steder.

Selv gleder jeg meg ofte over at jeg ikke er evig (for det tror jeg ikke at jeg er), det gjør noen ting enklere. Samtidig ser jeg jo en verden etter meg og oss, så om jeg ikke har et evig perspektiv, så har jeg et langsiktig ett. Men andres ikke-evighet, det er noe annet. Det skriver du jo også om i samme dikt, jeg-et vil spise hjertene til de hun elsker med kniv og gaffel hvis de dør, som en straff for at de døde.

Du skriver i diktet «ekorn», som også har gitt tittel til «fordi det føles kriminelt å si: / jeg vet ikke hvordan jeg kan peke ut noe / jeg vet ikke hva som er godt».

Da vi skulle jobbet med bokdesignet til utgivelsen, sa du at du gjerne ville omslaget skulle avbilde noe konkret heller enn noe nonfigurativt, fordi boken handler om angsten for ikke å finne former. Kan du si litt mer om det? Tenker du at du har et ansvar for å gi verden form når du skriver?

KH Amalie

fra: Lea Løppenthin
til: Amalie Kasin Lerstang

hej Amalie –

nu begynder jeg lige med dit sidste spørgsmål Tenker du at du har et ansvar for å gi verden form når du skriver?

og der vil jeg bare svare: Ja!

Jeg har aldrig set det som min opgave at gøre verden sjovere eller vildere end den. Jeg opfatter nemlig verden som utrolig sjov og vild og også meget vanskelig at leve i. Så digtene i Marts er bedst befinder sig et sted mellem brugsanvisninger og bønner. Digtene forsøger at være opbyggelige, et meget udskældt ord i Danmark, men det tror jeg skyldes at man forveksler opbyggelig med moraliserende. Med opbyggelig mener jeg: at pege på de steder, hvor der findes form selv i det flygtigste overskudsprodukt. Som når der i bogens første digt «vind» står:

Vinden bevæger fabrikkens damp, så det ligner en højtid.

En højtid er selvfølgelig ikke en form. Men det er en tid, man kan adskille fra andre tider, fordi den er hellig og festlig.

Jeg er også glad for at jeg ikke er evig! Men jeg tror at evigheden findes her hos os, som et væv af viljer. Men ligesom med frihed tror jeg kun, vi kun tåle evighed i meget små doser. Åh, det er så kæmpestor en samtale det her, og jeg er hele tiden på vej ud ad tangenter!

Jeg kan fortælle, at min veninde og jeg spiste quinoa-og-sød-kartoffel-frikadeller til aftensmad. Det tog os utroligt lang tid at lave mad, fordi vi ikke havde prøvet det før, selvom det var meget enkelt. Der var også en fennikel-salat til. Hvad fik du til aftensmad? Undskyld, jeg søger mod det praktiske og huslige, for at gøre det hele enklere, som du også siger, at smarte ved at vi ikke er evige er, at det gør det hele enklere.

Ej, et ekstra spørgsmål. Har du set Homeland? En amerikansk tv-serie om CIA og terrorisme, med Claire Danes i hovedrollen som den bipolære agent Carrie Mathison. Serien er fra mange sider blevet beskyldt for at være racistisk, men det synes jeg ikke den har været før fjerde sæson, som jeg netop har set færdig, den er ekstremt racistisk, og det er så forfærdeligt, for jeg elsker virkelig denne Carrie Mathison, den måde hendes hage ligesom skvulper, når hun bliver ked af det og chokeret, hendes små, fikse blazere, hendes katastrofale stædighed og (ak!) fædrelandskærlighed.

KH Lea

fra: Amalie Kasin Lerstang
til: Lea Løppenthin

Morsomt at du spør, for jeg har nylig sett Homeland! Til og med femte sesong. Blander sesongene, men forstår kritikken. Det er jo nok av stereotyper å ta av. Man kan innvende at "alle" er bad guys i Homeland, men de «virkelige terroristene» er så godt som alltid muslimer i serien. Jeg husker ikke helt hva som skjer i fireren. Men skuespillerne må være så dritlei av å typecastes til de (bi)rollene.

Har du hørt «Good Muslim, Bad Muslim»? Eller «See something, say something»? Podcaster, bra. Om å være muslim i USA, trenger disse podcastene post-trump.

Over til det huslige: Her i gården har vi stekt gammelt brød med ost til middag, en slags mellomting mellom bruchetta og ostesmørbrød, utsøkt! Det var for å bruke opp brødet, som hadde blitt hardt, men jeg elsker alt med ost. Vi har ikke steikeovn her, så vi stekte brødskivene i panna, sammen med løk og paprika. Jeg har fått en ny crush på paprika, har totalt undervurdert denne saftige tingen.

Du har forresten startet egen podcast! «Leas værelse». Jeg er MILDT SAGT glad i podcast. Har ikke rukket å høre din ennå, men skal gjøre det i morgen, gleder meg. Er det noe du skal fortsette med?

Nå skal jeg snart legge meg, jeg er merkelig mye trøtt her, kanskje det er havlufta. Vi får snakkes mer i morgen!

Relaterte nyheter

Flere nyheter